A blog about being a Danish Scientist who has dragged her family from the West Coast, The Midwest, and the East Coast. It’s the highs and the lows and everything in between fueled by sarcastic humor
onsdag den 28. september 2011
Hedeboelge, disaster preparedness kits og "barbecue pulled pork"
fredag den 23. september 2011
Lidt af alt dét der ikke er blevet skrevet på bloggen indtil videre
Jeg har i de sidste par dage gået og tænkt lidt over dét, jeg lægger ud her på bloggen. Der er utroligt mange billeder af børn, der laver utroligt mange spændende ting. Og det fylder da også sådan ca. 15% af tiden herovre. Hvad så med de resterende 85%?
Tja – Californien eller ej, så skal der købes ind, laves mad, smøres madpakker, vaskes tøj, børstes tænder og hjælpes med lektier. Det er Kristian, der i dén grad får lov til hygge sig med disse ganske fornøjelige ting, da han jo er en del mere hjemme end jeg er. Det skal dog ikke misforstås som at jeg kun tilbringer tiden derhjemme med at drikke rødvin i sofaen iført lune sutsko……
En helt almindelig dag starter som regel med at jeg står op, hælder noget morgenmad indenbords inden de andre har fået øjne og derefter suser af sted på arbejde enten på cykel eller med toget. Kristian affodrer de sultne horder med endeløse mængder af ”pakke morgenmad” og får skippet de 2 store af sted i skole. Luca møder først 11:45 så han får scoret sig en del ”far tid”, hvilket vist passer den unge mand ganske godt. Jeg er jo ikke hjemme, så i stedet for at skrive mere om hvad der foregår når jeg ikke er til stede, kan jeg jo passende skrive lidt om hvordan dagen på UCB spænder af.
Mit første stop så snart jeg er på campus er kaffe!!!! Der ligger flere små spisesteder rundt omkring og lige ud for min bygning ligger ”Pat Browns Grille” der er jævnt kedelig, smådyr og uinteressant – når man lige ser bort fra kassedamens valg af kunstige negle. Men de har billig kaffe og især dén med hasselnøddesmag er jeg blevet lidt små-afhængig af. Når jeg sidder med min kaffe om morgenen skal jeg som regel også liiiiiige tjekke om der er sket noget nyt i DK og på facebook, inden jeg rigtigt kommer i gang.
De fleste andre her møder ret sent, så jeg er ofte alene på pinden til omkring 9:30. På dette laboratorium kommer og går man fuldstændig som det passer én og jeg tror faktisk man skulle være væk i ugevis før der var nogle, der begyndte at blive mistænkelige. Jeg har min arbejdsplads i laboratoriet med særdeles ergonomisk ukorrekt bord og stol. Og så bliver her pænt varmt med alle de store maskiner, der står og sprøjter varme (og baggrundslarm) ud 24/7. Men det er egentligt ganske hyggeligt og man kan altid slå en snak af med laboranten eller de andre.
Der er ikke nogen, der spiser frokost sammen. Enten smutter man ud selv eller også bliver der spist foran computeren. Det skulle jeg lige vænne mig til, og jeg savner det lidt ind i mellem.
Lige pt er jeg ved at varme op til næste store omgang forsøg og bruger en del tid på at bestille kemikalier og dimser hjem, der skal bruges i nær fremtid, lave skemaer for vægt og blodsukker etc, mærke rør til blodprøver osv.
Jeg er som regel ikke hjemme før ”lidt i” eller ”lidt over” kl aftensmad. Det er egentlig ikke fordi jeg synes at jeg arbejder sygt mange timer om ugen, men så klemmer jeg lige en tur i fitness centeret ind et par gange om ugen, og da det tager en lille time at komme på arbejde (hvad enten jeg cykler, tager tog eller bus) – ja så går dagen hurtigt.
Når jeg er kommet hjem bliver jeg som regel overfaldet af Luca og Teresa. Ingen af dem har fået snakket særlig meget i skolen af gode grunde, så der er MANGE ord der skal ud af systemet, og det er nogen gange lidt overvældende at høre på non stop speed snak i flere timer efter endt arbejdsdag. Til gengæld for jeg så også lov til at følge meget bedre med i alt dét der rører sig indeni dem, fordi de netop ikke har vennerne til at læsse alle disse ting af på. Og jeg tror faktisk jeg kommer til at savne det når jeg er hjemme igen.
Ellers prøver jeg på at stoppe op en gang i mellem og huske mig selv på at det faktisk er RET vildt at det hele lykkedes og at det er UCB, der er min arbejdsplads. Det er superhyggeligt at gå over græsplænerne på campus og se egern, der suser rundt om end jeg ikke tror jeg kommer til at undvære horderne af collegestuderende, der bevæger sig rundt som flokdyr og siger ”like” 3 gange i hver sætning (”and then I was like… because he like really like did this like” osv) og som ydermere fylder sig med friturestegt mad morgen (røræg, dybstegte kartoffelkroketter, croissanter med skinke og ost) middag (pommes frites og forårsruller) og sandsynligvis også aften mens de er super slanke. Det er totalt snyd, ja det er så!
Og så er jeg helt tosset med at kigge på alle de store afroamerikanske damer og deres sindssyge frisurer, kæmpe øreringe, og attitude nok for et helt dusin almindelige danske kvinder. Dem burde vi altså have nogle flere af i DK! Jeg får også brugt tid på at observere edderkopper, da klimaet herovre åbenbart favoriserer disse dyr en hel del. De bliver noget større end deres fætre hjemme i Danmark og de er utroligt hårdtarbejdende hele natten, så når man som mig er én af de første ude om morgenen – så bliver det nødvendigt at forcere en del spind. Ydrk.
Det var hermed lidt om noget andet end børn, der laver ting, og jeg tror jeg stopper for nu. Jeg vil dog lige tilføje at jeg faktisk synes det er ret skægt at blogge og jeg gad egentlig godt vide hvor mange der følger med derude………..
søndag den 18. september 2011
Lucas fødselsdag
Meget mod sin vilje faldt Luca faktisk i søvn i går:
Til gengæld blev vi så vækket af meget indigneret 6 årig der rendte rundt og råbte "Hallo.Har I glemt at det er min fødselsdag? I skulle jo vække mig med gaver!!!!" Det var dog ikke værre end at han indvilligede i at gå i seng igen mens resten af familien fik åbnet øjnene, samlet gaverne sammen og sunget fødselsdagssang med rustne morgenstemmer ....eller sjov dukke stemme:
Og så fulgte ellers det obligatoriske og kaotiske gaveræs.
Udover brandmands dukke fik Luca en Lego båd med tilhørende haj (hans helt store interesse lige nu er hajangreb og han har lånt en drabelig bog på biblioteket om rigtige hajangreb med lækre billeder af ofrene), en bog med små filtdimser til at lave figurer af, samt et male hjul til at lave kort med:
Ulrik havde ikke tid til at hjælpe med at bygge med Lego:
så i stedet måtte storesøster træde til:
På vej til kirke kørte vi forbi Indian Rock, der er en STOR klippe midt i et villakvarter. Der er hugget trapper ind i stenen, så den er forholdsvis let at komme op på. Ulempen er dog at klippen tilsyneladende også er rigtig god at tisse på.... I hvert fald lugtede der lidt stramt et par steder:
Det afholdt dog ikke ungerne aka bjerggederne i at springe rundt. Inden forældrene fik alt for dårlige nerver dukkede der heldigvis en meget sød og kælen kat op:
Vi var meget enige om at hvis det skulle ske en dag at Luca rent faktisk fik forvandlet sig til en rigtig kat, så ville den se præcis sådan ud. Den havde nøjagtig samme farve som Lucas hår.
Her til eftermiddag var det så Lucas tur til at vælge fødselsdagskage i Safeway. Vi fik ham overtalt til en iskage, da det er stegende varmt i dag. Og det endte faktisk med at være den lækreste fødselsdagskage vi har fået indtil videre.
Luca havde forberedt sig på dagen på forhånd og havde fået lusket flødeskum ned i vognen sidst Kristian købte ind, så hans kage endte med at se sådan ud:
Ellers har det været en weekend hvor især Ulrik har haft rigtig meget hjemve. Han synes det er sindssygt hårdt at klare sig i skolen herovre og vi har flere gange i den seneste uge måttet bruge aftenen på at skrabe drengen op fra gulvet. Det har ærlig talt smittet af på mig også, og jeg ville give min højre arm lige nu for at se jer allesammen derhjemme. Selvom vi så småt er begyndt at have noget, der minder om at socialt liv herovre, så er det hårdt konstant at skulle "tune in" på nye mennesker hver eneste gang, vi er sammen med andre.
lørdag den 17. september 2011
En lørdag med billeder
Teresa og jeg startede dagen med en rask løbetur på 5 km. Eller det vil sige vi løb i hvert fald noget ad vejen. Det var ikke alle bakkerne der vakte lige stor begejstring hos yngsteløberen....
I dag havde vi flere ting, vi skulle nå i Berkeley. Første stop var biblioteket. Ulrik pløjer sig gennem seriøse stakke af tegneserier herovre, og han var ved at løbe tør. Her ses Luca fordybet i én af de pop up bøger, de er super gode til at udgive herovre. Man må dog ikke låne dem med hjem:
Jeg fandt også en bog, jeg bare MÅTTE låne med hjem. Det er sjældent jeg har set så sej en titel:
Halloween er om 1½ måned og i den anledning er der åbnet en butik ved navn Halloween City.
Kristian og jeg havde været derinde og smugkigge en enkelt gang og jeg skal love for at der var klamme ting. Den ene ende af butikken var bl.a. indrettet som en menneske slagter..... Der var mumier i str voksen mand, kæmpe store bevægelige zombier osv. Og så selvfølgeligt mega mange super seje kostumer lige fra Obama til hot dog til serial killer, zombie, dødsninjaer etc. Luca og Teresa ville ikke se hele butikken, og det var nok en ret fornuftig beslutning!
Luca lagde ud med at vælge et ninja kostume, lige til han fandt al katte udklædningen, men endte i dette (supernuttede) kostume:
Teresa fandt ret hurtigt en edderkoppe zombie dame udklædning:
Ulrik syntes også det var svært at vælge med endte med denne maske, hvor man godt kan både åbne og lukke munden:
Så nu er vi klar til det helt store halloween brag. Ungerne glæder sig især til at lave Trick or Treat. Vi skal bare lige have fundet ud af om vi skal smutte et andet sted hen end oppe hvor vi bor, da her ikke er voldsomt mange børn eller liv på gaden generelt.
Det var også alt for længe siden vi havde været i Youghurt Land og spise is, så dér måtte vi også lige forbi.
Sidste stop var supermarkedet Berkeley Bowl, da vi har lagt vores indkøbs strategi lidt om. Her har de KÆMPE udvalg af frugt og grønt til stort set ingen penge. Fx fik vi 2 store portebellosvampe til et par kroner, 6 små agurker til 50 øre (tilsammen!!!!!), granatæble, tomater, avocado, ananas, grønkål mm. Det er ikke sidste gang vi dropper at købe frugt og grønt i de andre supermarkeder.
Ellers stod eftermiddagen på en cykeltur for Kristians og Ulriks vedkommende samt lektielavning for Ulrik og Teresa. Jeg prøvede at tage et billede af Teresa, der lavede lektier, men der var andre, der hellere ville fotograferes:
Aftensmaden fik vi først spist voldsomt sent, da vi ikke lige havde fået set på klokken. Men den smagte godt.
Jeg skal til at lægge en vis ung herre i seng, der har sin sidste aften som 5 årig i aften og derfor har været ret ulidelig hele dagen, fordi han er megaspændt på gaverne i morgen ;-)
Beretning fra fødselsdagen følger......
onsdag den 14. september 2011
ingen billeder - sorry
lørdag den 10. september 2011
Verdens bedste legeplads (og iskaffe.....)
Starbucks i "drive thru" versionen! Det er ganske enkelt fantastisk, at man uden at loefte bagdelen fra saedet kan score sig" salted caramel mocha frappucino". Kun 430 kcal pr stk og med floedeskum og karamelsovs paa toppen. Mums.
Naeste stop var legepladsen. Det var vildt fedt. Jord, sand, soem, rigtigt vaerktoej, planker, braedder etc. Baade boern og voksne fik hygget sig (og blev paent beskidte):
Det blev et lidt kort indlaeg i dag. Aftensmaden og P3 live med semifinale kampen mellem Wosniacki og Serena Williams venter i koekkenet :-)
tirsdag den 6. september 2011
Labour Day Weekend
Ulrik havde haft det smaaskidt baade onsdag og fredag og maatte hilse paa spanden loerdag morgen igen... saa vi tog det stille og roligt. Dvs Jeg (Henriette) loeb en lang tur som det foerste. Jeg har fundet en rigtig god 12 km rute ude i Wild Cat Canyon og ganske som forventet moedte jeg de foerste 10 kaniner. Kristian tog sig en lang cykeltur lidt senere paa dagen og fik klaret lidt over 20 km. Jow jow. Vi er skam MEGET aktive!
Da Ulrik havde faaet det lidt bedre koerte vi en tur ud paa Stinson Beach (der ligger her). Dette involverer bl.a. koersel paa den beroemte rute 1, der tager turen hele vejen ned langs kysten. Vejen bliver som regel lovprist for alle de fine udsigter i guideboegerne, men hvis man som Teresa og jeg har tendens til koeresyge, saa tror jeg ikke det ville vaere droemmeferien!
Nede ved stranden er der iskoldt vand og taarnhoeje boelger:
Og det er ikke kun surferne der nyder boelgerne:
Vi kom dog ikke for at bade men havde en langt vigtigere mission:
Vi havde soerget for at koebe spande og skovle i Dollar Tree inden vi koerte derud, og ungerne fik givet den gas med at grave. Lidt vaadt kunne toejet dog ikke undgaa at blive ;-)
Vi naaede ogsaa at hoere haj alarmen inden vi tog hjem.
Soendag lagde vi ud med at tage i kirke, hvor de langt om laenge var kommet i gang med soendagsskole. Saa Teresa og Luca blev udsat for Teacher Vivian og Teacher Dot. Det var ganske underholdende. Jeg hyggede mig med at udfylde formularer (!!!!) mens boernene foerst hoerte historie. Derefter maatte de vaelge en aktivitet saasom perle, tegne, bygge med nogle ret seje klodser eller Tadaaah - oerkenkassen, der er vildt populaer. Det er basalt set en indendoers sandkasse, hvor man saa faar lov at vaelge figurer fra oerkenhistorier i bibelen. Og oh fryd - man faar ogsaa lov at stoevsuge efter sig selv. Oerkenkassen blev taget som noget af det foerste af de andre boern, saa Luca sad og gloede laengselsfuldt efter den, men mon ikke det bliver hans tur en dag.
Bagefter var der en snack, bestaaende af 2 (!) bittesmaa kiks, der omhyggeligt blev uddelt sammen med servietter, der blev foldet ud, til at vaere et lille "bord". Meget pertentligt. Til sidst fik boerne lov at gaa een ad gangen, naar Teacher Dot havde lokaliseret foraeldrene udenfor doeren. Det gaar jo ikke at udlevere boernene til de forkerte.....
Vi var inviteret til grill mad hjemme hos en anden dansker og hans amerikanske kone soendag eftermiddag. Vi havde nogle timer tilovers og gik en tur i den naerliggende park (Sibley Vulcanic Reserve). Der var stegende varmt, men rigtig flot:
Henrik og Jennifer, som vi besoegte lidt senere, bor ogss et godt stykke oppe ad hoejderyggen ligesom os selv, bare laengere sydpaa. Mens vi var der, kom der besoeg i haven - et stinkdyr. Det var foerste gang, det lykkedes at se saadan en faetter og det var meget populaert.
Mandag ville vi tage ud til en saakaldt action legeplads nede ved vandet. Det ligner en dansk byggelegeplads, hvor man faktisk baade kan risikere at blive snavset og slaa sig (i modsaetning til de fleste andre doedssyge amerikanske legepladser). Der var desvaerre lukket. I stedet kunne vi i smaa sulten tilstand gaa rundt og dufte til grill roegen fra alle andres laekre mad. Vi bliver vist selv noedt til at spise dernede en dag. I stedet tog vi hjem og spiste sushi, og Teresa fik kreeret sig et lille mestervaerk til madpakken naeste dag: