onsdag den 28. september 2011

Hedeboelge, disaster preparedness kits og "barbecue pulled pork"

Ud fra overskriften alene for dette blog indlaeg kan det ses at de forgangne dage har budt paa lidt af hvert. For at starte med fredag, saa kom ungerne hjem med tomme poser, der skal fyldes med "disaster preparedness" ting. Det er vist noget med lommelygter, batterier og en varm troeje. Vi er ikke helt sikre, for der kom aldrig information med hjem fra skolen om, hvad der egentligt skal i. Men de skal under alle omstaendigheder ligge klar i klasselokalerne i tilfaelde af jordskaelv.

Om aftenen var vi kun 4 stks hjemme, da Ulrik var til spilleaften med ungerne fra kirken. Det benyttede Teresa og jeg os af og valgte at se "Toddlers and Tiaras" der er et aldeles skraekkeligt (og ganske underholdende) tv program om skoenhedskonkurrencer for boern helt ned til baby stoerrelse. Der var ikke sparet paa hverken spraytan, manicure, makeup eller kunstigt haar. Teresa var dybt forarget og slugte det raat.

Loerdag formiddag tog vi ud til Point Richmond. Det ligger ud til bugten og vi havde faaet det anbefalet flere gange og fik nu endeligt kommet afsted. Der var vaeldig flot og det var et perfekt sted at gaa tur med boern, da der var baade vand, sten, et nedlagt jernbanespor og en stor legeplads:
Der blev ogsaa tid til et meget serioest gruppe billede:
Nedenfor ses udsigten over til den anden side af bugten. Bemaerk taagen, der ligger som et tykt taeppe over bjergene. Golden Gate Bridge er lidt laengere til venstre, og det er mere reglen end undtagelsen at taagen daekker broen:
Loerdag eftermiddag fik vi besoeg og havde i den anledning bagt "majs muffins":
De smagte bestemt ikke af majs, men de lignede majskolber ret godt.

Soendag var vi inviteret til 2 aars foedselsdag i den lokale park. Invitationen lokkede med "barbecue pulled pork" og "Bettys Bakesale Coleslaw". Desvaerre var det ogsaa lige den dag, hvor det var regnvejr for foerste gang i de snart 3 mdr vi allesammen har vejret herovre. Det klarede dog op i loebet af dagen og foedselsdagen var en super og rigtig amerikansk oplevelse. Jeg kan afsloere at "barbecue pulled pork" er laaaaangtidsstegt svinekoed, der bliver helt bloedt og trevlet og smager fortrinligt. Man putter det i en burgerbolle sammen med coleslaw (i dette tilfaelde den originale opskrift fra Bettys Bakesale, der efter sigende er et meget populaert spisested i Berkeley) og tilsaetter derefter barbecue sovs. Mums. Der var ogsaa helium fyldte balloner i lange baner samt cupcakes. Selv ungerne gad ikke spise aftensmad, da vi kom hjem.

Men fyldte maver eller ej, saa var der stadigt lektier der skulle laves - ogsaa selvom man kun gaar i Kindergarten:
I skrivende stund er det onsdag aften og vi er ved at smelte, fordi det er saa varmt. Temperaturen kommer op over 30 grader i loebet af dagen, og da vores store stue vinduer vender mod syd, saa behoever vi ikke taende for varmen lige pt.

I den kommede weekend skal vi ud at lege turister i Napa Valley. Vi glaeder os meget til at komme lidt ud og jeg skal nok foelge op med billeder etc.

fredag den 23. september 2011

Lidt af alt dét der ikke er blevet skrevet på bloggen indtil videre

Jeg har i de sidste par dage gået og tænkt lidt over dét, jeg lægger ud her på bloggen. Der er utroligt mange billeder af børn, der laver utroligt mange spændende ting. Og det fylder da også sådan ca. 15% af tiden herovre. Hvad så med de resterende 85%?

Tja – Californien eller ej, så skal der købes ind, laves mad, smøres madpakker, vaskes tøj, børstes tænder og hjælpes med lektier. Det er Kristian, der i dén grad får lov til hygge sig med disse ganske fornøjelige ting, da han jo er en del mere hjemme end jeg er. Det skal dog ikke misforstås som at jeg kun tilbringer tiden derhjemme med at drikke rødvin i sofaen iført lune sutsko……

En helt almindelig dag starter som regel med at jeg står op, hælder noget morgenmad indenbords inden de andre har fået øjne og derefter suser af sted på arbejde enten på cykel eller med toget. Kristian affodrer de sultne horder med endeløse mængder af ”pakke morgenmad” og får skippet de 2 store af sted i skole. Luca møder først 11:45 så han får scoret sig en del ”far tid”, hvilket vist passer den unge mand ganske godt. Jeg er jo ikke hjemme, så i stedet for at skrive mere om hvad der foregår når jeg ikke er til stede, kan jeg jo passende skrive lidt om hvordan dagen på UCB spænder af.

Mit første stop så snart jeg er på campus er kaffe!!!! Der ligger flere små spisesteder rundt omkring og lige ud for min bygning ligger ”Pat Browns Grille” der er jævnt kedelig, smådyr og uinteressant – når man lige ser bort fra kassedamens valg af kunstige negle. Men de har billig kaffe og især dén med hasselnøddesmag er jeg blevet lidt små-afhængig af. Når jeg sidder med min kaffe om morgenen skal jeg som regel også liiiiiige tjekke om der er sket noget nyt i DK og på facebook, inden jeg rigtigt kommer i gang.

De fleste andre her møder ret sent, så jeg er ofte alene på pinden til omkring 9:30. På dette laboratorium kommer og går man fuldstændig som det passer én og jeg tror faktisk man skulle være væk i ugevis før der var nogle, der begyndte at blive mistænkelige. Jeg har min arbejdsplads i laboratoriet med særdeles ergonomisk ukorrekt bord og stol. Og så bliver her pænt varmt med alle de store maskiner, der står og sprøjter varme (og baggrundslarm) ud 24/7. Men det er egentligt ganske hyggeligt og man kan altid slå en snak af med laboranten eller de andre.

Der er ikke nogen, der spiser frokost sammen. Enten smutter man ud selv eller også bliver der spist foran computeren. Det skulle jeg lige vænne mig til, og jeg savner det lidt ind i mellem.

Lige pt er jeg ved at varme op til næste store omgang forsøg og bruger en del tid på at bestille kemikalier og dimser hjem, der skal bruges i nær fremtid, lave skemaer for vægt og blodsukker etc, mærke rør til blodprøver osv.

Jeg er som regel ikke hjemme før ”lidt i” eller ”lidt over” kl aftensmad. Det er egentlig ikke fordi jeg synes at jeg arbejder sygt mange timer om ugen, men så klemmer jeg lige en tur i fitness centeret ind et par gange om ugen, og da det tager en lille time at komme på arbejde (hvad enten jeg cykler, tager tog eller bus) – ja så går dagen hurtigt.

Når jeg er kommet hjem bliver jeg som regel overfaldet af Luca og Teresa. Ingen af dem har fået snakket særlig meget i skolen af gode grunde, så der er MANGE ord der skal ud af systemet, og det er nogen gange lidt overvældende at høre på non stop speed snak i flere timer efter endt arbejdsdag. Til gengæld for jeg så også lov til at følge meget bedre med i alt dét der rører sig indeni dem, fordi de netop ikke har vennerne til at læsse alle disse ting af på. Og jeg tror faktisk jeg kommer til at savne det når jeg er hjemme igen.

Ellers prøver jeg på at stoppe op en gang i mellem og huske mig selv på at det faktisk er RET vildt at det hele lykkedes og at det er UCB, der er min arbejdsplads. Det er superhyggeligt at gå over græsplænerne på campus og se egern, der suser rundt om end jeg ikke tror jeg kommer til at undvære horderne af collegestuderende, der bevæger sig rundt som flokdyr og siger ”like” 3 gange i hver sætning (”and then I was like… because he like really like did this like” osv) og som ydermere fylder sig med friturestegt mad morgen (røræg, dybstegte kartoffelkroketter, croissanter med skinke og ost) middag (pommes frites og forårsruller) og sandsynligvis også aften mens de er super slanke. Det er totalt snyd, ja det er så!

Og så er jeg helt tosset med at kigge på alle de store afroamerikanske damer og deres sindssyge frisurer, kæmpe øreringe, og attitude nok for et helt dusin almindelige danske kvinder. Dem burde vi altså have nogle flere af i DK! Jeg får også brugt tid på at observere edderkopper, da klimaet herovre åbenbart favoriserer disse dyr en hel del. De bliver noget større end deres fætre hjemme i Danmark og de er utroligt hårdtarbejdende hele natten, så når man som mig er én af de første ude om morgenen – så bliver det nødvendigt at forcere en del spind. Ydrk.

Det var hermed lidt om noget andet end børn, der laver ting, og jeg tror jeg stopper for nu. Jeg vil dog lige tilføje at jeg faktisk synes det er ret skægt at blogge og jeg gad egentlig godt vide hvor mange der følger med derude………..

søndag den 18. september 2011

Lucas fødselsdag

Så oprandt dagen!
Meget mod sin vilje faldt Luca faktisk i søvn i går:
Til gengæld blev vi så vækket af meget indigneret 6 årig der rendte rundt og råbte "Hallo.Har I glemt at det er min fødselsdag? I skulle jo vække mig med gaver!!!!" Det var dog ikke værre end at han indvilligede i at gå i seng igen mens resten af familien fik åbnet øjnene, samlet gaverne sammen og sunget fødselsdagssang med rustne morgenstemmer ....eller sjov dukke stemme:
Og så fulgte ellers det obligatoriske og kaotiske gaveræs.
Udover brandmands dukke fik Luca en Lego båd med tilhørende haj (hans helt store interesse lige nu er hajangreb og han har lånt en drabelig bog på biblioteket om rigtige hajangreb med lækre billeder af ofrene), en bog med små filtdimser til at lave figurer af, samt et male hjul til at lave kort med:
Ulrik havde ikke tid til at hjælpe med at bygge med Lego:
så i stedet måtte storesøster træde til:
På vej til kirke kørte vi forbi Indian Rock, der er en STOR klippe midt i et villakvarter. Der er hugget trapper ind i stenen, så den er forholdsvis let at komme op på. Ulempen er dog at klippen tilsyneladende også er rigtig god at tisse på.... I hvert fald lugtede der lidt stramt et par steder:

Det afholdt dog ikke ungerne aka bjerggederne i at springe rundt. Inden forældrene fik alt for dårlige nerver dukkede der heldigvis en meget sød og kælen kat op:
Vi var meget enige om at hvis det skulle ske en dag at Luca rent faktisk fik forvandlet sig til en rigtig kat, så ville den se præcis sådan ud. Den havde nøjagtig samme farve som Lucas hår.

Her til eftermiddag var det så Lucas tur til at vælge fødselsdagskage i Safeway. Vi fik ham overtalt til en iskage, da det er stegende varmt i dag. Og det endte faktisk med at være den lækreste fødselsdagskage vi har fået indtil videre.
Luca havde forberedt sig på dagen på forhånd og havde fået lusket flødeskum ned i vognen sidst Kristian købte ind, så hans kage endte med at se sådan ud:
Ellers har det været en weekend hvor især Ulrik har haft rigtig meget hjemve. Han synes det er sindssygt hårdt at klare sig i skolen herovre og vi har flere gange i den seneste uge måttet bruge aftenen på at skrabe drengen op fra gulvet. Det har ærlig talt smittet af på mig også, og jeg ville give min højre arm lige nu for at se jer allesammen derhjemme. Selvom vi så småt er begyndt at have noget, der minder om at socialt liv herovre, så er det hårdt konstant at skulle "tune in" på nye mennesker hver eneste gang, vi er sammen med andre.

lørdag den 17. september 2011

En lørdag med billeder

Vi vågnede friske og veloplagte - okay, nogle var mere veloplagte end andre - efter en fredag aften, hvor vi i mangel på Disney sjov med stor fryd så "Man vs Wild" med Bear Grylls der kæmpede sig gennem sumpene i Florida, flåede hovedet af en slange med tænderne undervejs, samt fangede en stor Malle med de bare hænder osv. Disney show go home!

Teresa og jeg startede dagen med en rask løbetur på 5 km. Eller det vil sige vi løb i hvert fald noget ad vejen. Det var ikke alle bakkerne der vakte lige stor begejstring hos yngsteløberen....

I dag havde vi flere ting, vi skulle nå i Berkeley. Første stop var biblioteket. Ulrik pløjer sig gennem seriøse stakke af tegneserier herovre, og han var ved at løbe tør. Her ses Luca fordybet i én af de pop up bøger, de er super gode til at udgive herovre. Man må dog ikke låne dem med hjem:


Jeg fandt også en bog, jeg bare MÅTTE låne med hjem. Det er sjældent jeg har set så sej en titel:


Halloween er om 1½ måned og i den anledning er der åbnet en butik ved navn Halloween City.

Kristian og jeg havde været derinde og smugkigge en enkelt gang og jeg skal love for at der var klamme ting. Den ene ende af butikken var bl.a. indrettet som en menneske slagter..... Der var mumier i str voksen mand, kæmpe store bevægelige zombier osv. Og så selvfølgeligt mega mange super seje kostumer lige fra Obama til hot dog til serial killer, zombie, dødsninjaer etc. Luca og Teresa ville ikke se hele butikken, og det var nok en ret fornuftig beslutning!
Luca lagde ud med at vælge et ninja kostume, lige til han fandt al katte udklædningen, men endte i dette (supernuttede) kostume:

Teresa fandt ret hurtigt en edderkoppe zombie dame udklædning:

Ulrik syntes også det var svært at vælge med endte med denne maske, hvor man godt kan både åbne og lukke munden:




Så nu er vi klar til det helt store halloween brag. Ungerne glæder sig især til at lave Trick or Treat. Vi skal bare lige have fundet ud af om vi skal smutte et andet sted hen end oppe hvor vi bor, da her ikke er voldsomt mange børn eller liv på gaden generelt.

Det var også alt for længe siden vi havde været i Youghurt Land og spise is, så dér måtte vi også lige forbi.
Sidste stop var supermarkedet Berkeley Bowl, da vi har lagt vores indkøbs strategi lidt om. Her har de KÆMPE udvalg af frugt og grønt til stort set ingen penge. Fx fik vi 2 store portebellosvampe til et par kroner, 6 små agurker til 50 øre (tilsammen!!!!!), granatæble, tomater, avocado, ananas, grønkål mm. Det er ikke sidste gang vi dropper at købe frugt og grønt i de andre supermarkeder.

Ellers stod eftermiddagen på en cykeltur for Kristians og Ulriks vedkommende samt lektielavning for Ulrik og Teresa. Jeg prøvede at tage et billede af Teresa, der lavede lektier, men der var andre, der hellere ville fotograferes:


Aftensmaden fik vi først spist voldsomt sent, da vi ikke lige havde fået set på klokken. Men den smagte godt.


Jeg skal til at lægge en vis ung herre i seng, der har sin sidste aften som 5 årig i aften og derfor har været ret ulidelig hele dagen, fordi han er megaspændt på gaverne i morgen ;-)
Beretning fra fødselsdagen følger......

onsdag den 14. september 2011

ingen billeder - sorry

Så lykkedes det fruen at få oprettet en googlekonto, så man nu ikke behøver være i tvivl om, at det faktisk er mig, der skriver indlæggene ;-)
Det er nu onsdag aften og 2 ud af 3 børn er lagt i seng. Jeg har haft en laaaang dag på arbejde og har bl.a. taget et sikkerheds kursus udi den ædle kunst at beskytte sig selv under jordskælv mm. Krydret med behørige rædselshistorier om hvor galt det kan gå når sikkerhedsforanstaltninger ikke bliver fulgt generelt. Fx den stakkels studerende, der IKKE havde kittel på - der gik ild i hans/hendes tøj og vedkommende løb den forkerte vej og nåede ikke ud under nødbruseren i tide med fatal udgang til følge. osv. osv
Jeg er cyklet hjem i dag - ad Arlington Avenue. Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at gøre det, da det går op ad bakke det meste af tiden, men i dag var jeg sikker på at jeg havde styr på det...... Bum bum bum. Jeg endte heeeeeelt oppe på toppen af bakken og kunne så fornøje mig med nedkørsler, der var så stejle, at jeg ikke turde cykle ned.

Kristian er endeligt blevet certificeret som frivillig medhjælper på skolen (efter tuberkulose test, fingeraftrykstest og div vaccinationer). Han er nu kendt som Mr Schmidt i skolegården og én af drengene fra Ulriks klasse kom op til ham og spurgte om han egentlig ikke var Ulriks far, for han syntes godt nok Mr Shcmidt lignede Ulrik.

Ulrik og Teresa er blevet meldt til MASEP (Madera Elementary School Enrichment Programme). Ulrik skal gå til "pottetræning" aka pottemager værksted og Teresa er meldt til tennis. Som de forræddere vi er, har hun fået en søstrene Williams tennisketcher i hvid og lilla. Vi har adgang til en tennisbane ikke så langt fra huset, og efter een aften hvor Teresa var oppe og tyvstarte, indså vi hurtigt at der måtte flere ketchere til. Så de sidste par aftener er gået med at drøne rundt deroppe.

Luca er generelt glad. Hver dag kommer han hjem fra Kindergarten og fortæller om nye ord han har lært. Og han har også lært at synge en lille sang fra det helt fantastiske amerikanske børne program "Jo Gaba Gaba" (forbehold for forkert stavning udbedes). Der er ikke noget som at høre hans skingre lille snart 6 års stemme synge: "Banana, banana, so yummy, there´s a party in my tummy" igen og igen og igen......

Jeg lover i øvrigt billeder i næste indlæg

lørdag den 10. september 2011

Verdens bedste legeplads (og iskaffe.....)

Ved et rent tilfaelde var jeg (Henriette) tidligere faldet over en saakaldt  "adventure playground" ude ved Berkeley Marina. Vi proevede at tage derud paa Labour Day, men der var lukket, saa i dag ville vi proeve igen. Foerst fik jeg dog overtalt Kristian til liiiiiiige at koere forbi:
Starbucks i "drive thru" versionen! Det er ganske enkelt fantastisk, at man uden at loefte bagdelen fra saedet kan score sig" salted caramel mocha frappucino". Kun 430 kcal pr stk og med floedeskum og karamelsovs paa toppen. Mums.

Naeste stop var legepladsen. Det var vildt fedt. Jord, sand, soem, rigtigt vaerktoej, planker, braedder etc. Baade boern og voksne fik hygget sig (og blev paent beskidte):



Det blev et lidt kort indlaeg i dag. Aftensmaden og P3 live med semifinale kampen mellem Wosniacki og Serena Williams venter i koekkenet :-)

tirsdag den 6. september 2011

Labour Day Weekend

Denne weekend har vaeret ekstra lang, da det var Labour Day om mandagen. Det var egentlig ganske rart.
Ulrik havde haft det smaaskidt baade onsdag og fredag og maatte hilse paa spanden loerdag morgen igen... saa vi tog det stille og roligt. Dvs Jeg  (Henriette) loeb en lang tur som det foerste. Jeg har fundet en rigtig god 12 km rute ude i Wild Cat Canyon og ganske som forventet moedte jeg de foerste 10 kaniner. Kristian tog sig en lang cykeltur lidt senere paa dagen og fik klaret lidt over 20 km. Jow jow. Vi er skam MEGET aktive!
Da Ulrik havde faaet det lidt bedre koerte vi en tur ud paa Stinson Beach (der ligger her). Dette involverer bl.a. koersel paa den beroemte rute 1, der tager turen hele vejen ned langs kysten. Vejen bliver som regel lovprist for alle de fine udsigter i guideboegerne, men hvis man som Teresa og jeg har tendens til koeresyge, saa tror jeg ikke det ville vaere droemmeferien!
Nede ved stranden er der iskoldt vand og taarnhoeje boelger:
Og det er ikke kun surferne der nyder boelgerne:
Vi kom dog ikke for at bade men havde en langt vigtigere mission:

Vi havde soerget for at koebe spande og skovle i Dollar Tree inden vi koerte derud, og ungerne fik givet den gas med at grave. Lidt vaadt kunne toejet dog ikke undgaa at blive ;-)
Vi naaede ogsaa at hoere haj alarmen inden vi tog hjem.

Soendag lagde vi ud med at tage i kirke, hvor de langt om laenge var kommet i gang med soendagsskole. Saa Teresa og Luca blev udsat for Teacher Vivian og Teacher Dot. Det var ganske underholdende. Jeg hyggede mig med at udfylde formularer (!!!!) mens boernene foerst hoerte historie. Derefter maatte de vaelge en aktivitet saasom perle, tegne, bygge med nogle ret seje klodser eller Tadaaah - oerkenkassen, der er vildt populaer. Det er basalt set en indendoers sandkasse, hvor man saa faar lov at vaelge figurer fra oerkenhistorier i bibelen. Og oh fryd - man faar ogsaa lov at stoevsuge efter sig selv. Oerkenkassen blev taget som noget af det foerste af de andre boern, saa Luca sad og gloede laengselsfuldt efter den, men mon ikke det bliver hans tur en dag.
Bagefter var der en snack, bestaaende af 2 (!) bittesmaa kiks, der omhyggeligt blev uddelt sammen med servietter, der blev foldet ud, til at vaere et lille "bord". Meget pertentligt. Til sidst fik boerne lov at gaa een ad gangen, naar Teacher Dot havde lokaliseret foraeldrene udenfor doeren. Det gaar jo ikke at udlevere boernene til de forkerte.....

Vi var inviteret til grill mad hjemme hos en anden dansker og hans amerikanske kone soendag eftermiddag. Vi havde nogle timer tilovers og gik en tur i den naerliggende park (Sibley Vulcanic Reserve). Der var stegende varmt, men rigtig flot:
Henrik og Jennifer, som vi besoegte lidt senere, bor ogss et godt stykke oppe ad hoejderyggen ligesom os selv, bare laengere sydpaa. Mens vi var der, kom der besoeg i haven - et stinkdyr. Det var foerste gang, det lykkedes at se saadan en faetter og det var meget populaert.

Mandag ville vi tage ud til en saakaldt action legeplads nede ved vandet. Det ligner en dansk byggelegeplads, hvor man faktisk baade kan risikere at blive snavset og slaa sig (i modsaetning til de fleste andre doedssyge amerikanske legepladser). Der var desvaerre lukket. I stedet kunne vi i smaa sulten tilstand gaa rundt og dufte til grill roegen fra alle andres laekre mad. Vi bliver vist selv noedt til at spise dernede en dag. I stedet tog vi hjem og spiste sushi, og Teresa fik kreeret sig et lille mestervaerk til madpakken naeste dag: