Hele denne uge har Kristian og ungerne været på lejr og jeg (Henriette) har været på arbejde. Det har været en travl uge for os alle sammen, men det har faktisk været rart med noget "nu er det endeligt weekend" fornemmelse. Denne blogs første billede har en historie bag sig, der begyndte allerede fredag aften, hvor jeg væddede 5$ med Teresa om at hun garanteret skulle op på toilettet minimum een gang mere inden hun faldt i søvn. Det skulle hun så ikke:
Vi lagde ud med en meget stille og rolig morgen. Ulrik bandt sig fast til stolen med et bælte, for vi kunne da ikke sige nej til at han måtte spille computer, når han alligevel sad bundet fast foran skærmen, vel????
Teresa bagte 2 småkager i sin nye ovn. Nedenfor ses en kage der skubbes ind, samt en der står til afkøling:
Derudover stod den på rengøring, tøjvask og oprydning. Luca ville i modsætning til andre her i husstanden gerne hjælpe til:
Ungerne havde også set frem til frokosten, da Kristian havde indkøbt frosne corn dogs dagen inden. Det er pølser på pind dyppet i majsdej og derefter stegt. De så MEGET lækre ud, men skulle desværre lige køle ned efter at være blevet varmet i ovnen, og så må man jo vente, selvom det er svært:
De levede dog ikke helt op til Ulriks og Lucas forventninger, men Teresa syntes de var lækre. Selve majs dejen var ret sød i det, men det hjalp betydeligt med ketchup til.
På skolen hjemmeside har der i et stykke tid været lagt lister ud med alle de ting, børnene på de forskellige klassetrin forventes at medbringe på første skoledag. Det indbefatter bl.a. køkkenrulle, store pink viskelædre, 12 farveblyanter af mærket crayola etc. For ikke at risikere at der var udsolgt inden vi fik det købt tog vi en tur ned i en kontorforsyningsbutik og fik købt det hele. Og vi har nu lært at et kladdehæfte hedder "composition book" samt at 1 stks "ream of card stocks" er dyrt.......
Ulrik drager på lejr i morgen med kirken, hvor han skal river-rafte og klatre på klippevægge. Så vi måtte desuden lige indkøbe lidt ekstra nødvendigt udstyr såsom badesko. Vi fandt disse overordentlig yndige fod beklædnings genstande til Ulrik. De sidder godt fast på foden, de kan tåle vand, og så var de sat ned fra 60 til 15$:
Da vi kom hjem var der tid til en kop kaffe i køkkenet, for nogen af os:
Andre keeeeedede sig og fik lov at lege med telefonen:
Og så fik Luca lov til at få sit hedeste fødselsdagsønske opfyldt 1½ måned før tid - en kattekurv. Ingen kommentarer ud over at drengen er lykkelig ;-)
Vejret var perfekt til at sidde lidt i gården og få noget mere at spise, inden vi kørte en tur:
Aaaaah. Hængekøje.
Dagen sluttede med en tur i Tilden hvor vi gik en tur rundt om lake Anza. Dagens højdepunkt var en meget svømmeglad hund, der gladeligt hoppede ned ad stejle klipper for at springe ud i vandet. Vi kørte også hen for at få et billede fra en udsigtspost, men tågen kom desværre før os:
1 kommentar:
Den dér hængekøje glæder jeg mig helt vildt til at møde!
Send en kommentar