University of MIchigan

Jeg har været på arbejde nu i små 4 uger og jeg er allerede "blown away" over hvor fantastisk og hårdt det er. Jeg vidste ikke hvor højt U of M faktisk rangerer i det amerikanske system, men det kan i DEN grad mærkes på hvor mange andre hot shots, der sidder herude, på hvor godt styr der er på tingene, og på hvor gode faciliteter der er for både at etablere samarbejder og for at få lavet avancerede analyser hurtigt og uden bøvl.
Den gruppe, jeg sidder i, er lige rykket hertil fra Cincinatti, så udover at vi alle er samme båd mht til lige at være kommet til Ann Arbor, betyder det også at alting er i stand-by lige nu. Vi har fået kontorer, laboratorier, telefoner og skilte, men computerne er ikke kommet endnu, forsøgsdyrs protokollen er ikke godkendt, og vi har allesammen mere end travlt med at tage online kurser i "laboratorie sikkerhed" (note to self: det lader til at være mere end ualmindeligt farlig at være organisk syntese kemiker - de sprænger jo i luften, sætter ild til sig selv og dør af kemikalie forgiftninger), "packaging of shipments containing dry ice", "radio isotope handling and safety" etc etc. Topscoreren i underholdnings værdi var klart træningen i, hvordan man håndterer indtrængen af aggressive skydegale pårørende til patienter!

Mine kolleger er en helt fantastisk samling festoriginaler. Jeg vil ikke sætte navne på her på bloggen men kan dog afsløre at der er 3 kirurger:
- ældre waliser, der konsekvent møder på arbejde iført skjorte og butterfly og kan bruge uanede mængder af tid på at diskutere britisk mad med distingveret accent
- kæmpe stor og kulsort mand fra Senegal, der er så rar som dagen er lang, og som vist nok er ubesejret mester i ko malkning i sin landsby
- fåmælt ukrainer, der er tidligere professionel bryder og har boet i Japan i adskillige år
De andre post docs er hhv iraner, inder, hollænder, og amerikaner. Den ene ligner uskyldigheden selv, men fyrer de vildeste løgnehistorier af, hvis det lige stikker hende. Een snakker som et maskingevær og sprøjter ideer ud med samme hast, og inderen er bio informatiker og bliver hylet helt ud af den, hvis der er noget, der ikke foregår lige efter bogen.

Professoren er intet mindre end verdens bedste PI (Principle Investigator). Der kun 2 ting, der virkeligt kan gøre ham sur:
1) at spilde andre folks tid. Dvs man kommer IKKE for sent til laboratorie møderne her, ej heller brokker man sig over petitesser
2) arrogance. Det forventes at alle behandler hinanden ordentligt uanset rang og arbejdsopgaver.
Han holder hvad han lover, agerer som mentor og sørger for at os post docs rent faktisk udvikler os i den retning, vi gerne vil, og så har han humor i stor stil. Til eet af de første lab møder fortalte han uden at blinke at han og hans kone, havde brugt lørdag aften på at "binge watche" den amerikanske udgave af "gift ved første blik".

Jeg har ugentlige møder med ham, hvor det forventes at jeg viser fremskridt i forhold til ugen, der er gået. Det er pænt stressende for sådan een som mig, der er helt utrolig god til at køre andres projekter videre, men ikke er vant til selv at få ideerne, og er nok hovedårsagen til at jeg er så træt hele tiden - altså udover de 20km cykling hver dag...... Jeg synes dog at jeg så småt er på rette vej, men for søren hvor jeg glæder mig til at komme i gang med rigtige forsøg, der kræver andet end at sidde foran skærmen på kontoret.

Nå ja, det skal da også nævnes at det ikke skorter på hverken penge eller angst for at prøve noget nyt. Vi har fx allesammen fået en tablet, vi skal bruge i stedet for en lab bog, og i fredags blev jeg shang haiet til et møde på tirsdag med en IT gut, hvor vi skal diskutere om der er noget ny teknologi vi kan drage nytte af - som fx at bruge google briller under operationerne, så man kan tage billeder af organer, der ser mærkelige ud, uden at snaske sine sterile handsker til. Der er også noget med noget billedteknologi, der gør det muligt at zoome ind på hele væv helt til man når ind på celleniveau.

Bottom line er at det må være forskningens svar på en bland selv slik butik, og jeg prøver at huske på at nyde det og gafle til mig med arme og ben, for det her kommer jeg sandsynligvis ALDRIG til at opleve igen :-0

Michigans vilde natur

I dag var planen at køre ud i det blå og tage på hike. Men først var der skype tid med Moster (i TO timer......), så var Teresas bukser krympet pga tørretumbling og der skulle derfor klemmes en cykeltur op til Briarwood Mall ind i programmet, Kristian skulle skype med "onkel Peter", der skulle bages knækbrød osv osv. Men kl ca 14 kom vi da ud af døren. Kristian havde fundet Phyllis Haehnle Sanctuary, hvor der skulle være store mængder af traner på træk. Dem mødte vi ikke, men vi fik skræmt 10 gæs og mødt ham her:

Og den her:

Og den her:

Og helt ustyrligt mange gigantiske græshopper og flere slanger og flere larver og sommerfugle og guldsmede. Læg hertil den enerverende summen af cikader, temperaturer som en varm sommerdag i Danmark og adskillige myggestik, og vi var ikke helt kede af at stien kun var omkring 3km lang.

Men der var nu flot, og vi glæder os til at opleve efteråret, når det folder sig ud for alvor:

På vejen tilbage kom kom vi forbi en park, hvor der var en automat til levende fiskemadding puremichigan):

Luca gik på jagt efter godbidder (agern mm) til kræsne Kurt og fik fyldt lommerne godt op:

Selv Teresa var tilfreds (hun er ikke den store naturelsker - mildest talt....) fordi vi kørte forbi Jo-Anns (tænk Panduro Hobby på størrelse med en større Føtex) på vejen hjem og hun fik lov til at bruge sine lommepenge på kagepynte værktøj. Hun har brugt timer på at se Cake Boss på Netflix og er helt syg for pynte kager. Det endte med at blive til en stak tylle spidser, kræmmerhuse til frosting, frosting og farver. Derfor spiser vi nu usandsynligt flotte Oreos til vores forsinkede fredagsfilm:

Blandede billeder fra en uge i september

Det er fredag aften, klokken er 22 og vi flader ud efter endnu 5 dages hverdag for fulde gardiner. Vi er lige kommet hjem fra indkøb i hhv Aldi og Meijers så vi kan klare os hele næste uge. Det blev ret sent inden vi var færdige (butikkerne er GIGANTISKE herovre) og fredagsfilmen må derfor vente til i morgen. I stedet blev det til fredagsslik og en omgang 'Tsuro' - vores nye brædtspil vi kun kan anbefale varmt:

Vi har været heldige med vejret hele ugen, pånær i søndags, hvor "fall festival" på Sutherland Wilkinson Historic Farm blev en temmelig trist affære. Sjældent ses et så gennemblødt og livstræt eksemplar af en lama:

Men vi fik da slæbt græskar med hjem til alle børn fra pumpkin patchen, da der kom en pause i regnen:

Vi har også fået navngivet "Kurt" der her er på besøg for at spise havregryn:

Kurt er temmelig kræsen og gider ikke spise hverken popcorn eller beef jerky, men mandler, dadler og agern glider ned i fin stil. Når der så ikke er mere mad kommer den nogen gange HELT hen til havedøren og kigger ind og ligner een, der godt kunne finde på at råbe "Hey, vi er altså nogen, der stadig er sultne herude!". Faktisk tør vi ikke åbne netdøren, hvis havedøren står åben, da vi ikke brænder for at have et hysterisk jordegern galoperende rundt i lejligheden......

Teresa knokler løs med Field Hockey næsten hver dag efter skole og er nu opgraderet til målmand, hvilket kræver en hel del udstyr:

Derudover har vi har været til "parent teacher" conference med Luca, der klarer sig aldeles fremragende i skolen. Det er første gang nogen sinde vi har været til samtale med ham i centrum, hvor det ikke har handlet om hvor dårlig han er til at sidde stille, at han skal være bedre til at læse lektier osv osv. Hans lærer er fantastisk og har masser af erfaring, og så tror vi faktisk også at det er rigtig godt for ham at være i det samme lokale med sine ting samlet nede under bordpladen.

Luca og jeg har også været en tur forbi Briarwood Mall for at kigge på tøj i en butik, vi troede vi havde fået nogle fantastiske kupon tilbud fra. Hrmpf. Magen til "overpriced crap" skal man lede længe efter og det gode tilbud endte med ikke at være så godt et tilbud alligevel. Aftenen blev dog reddet med en tur i "Lush" hvor Luca brændte næsten en hel måneds lommepenge af på bade sæber:

Vi har fået internet, Kristian har haft bilen forbi en mekaniker og har fået bestilt kørekort, vi har fået nøglerne til vores post boks etc, og han har heller ikke ligefrem kedet sig i ugen, der er gået.

For mit eget vedkommende har jeg fået mit livs første influenza vaccination. Denne kombineret med en god gang træthed og PMS sendte mig fuldstændig i brædderne onsdag aften, hvor jeg ikke fik lavet meget andet end at ligge i min seng og glo op i loftet, efter at have kæmpet mig stædigt hjem på cykel - det var IKKE en sjov tur hjem, og jeg tror ikke det var det smarteste i hele verden at køre mens jeg havde det så skidt, men hjem nåede jeg da.

Jeg har også drukket kaffe med min navnesøster, der er lektor i teoretisk fysik, arbejder på U of M, er dansker, og har boet i Californien! Nogen gange er verden et lille sted. Hun er nu inviteret med på "dansker hike" på fredag hvor Jette, Kirsten, og Cirkus Frikke skal ud til Bird Hills og traske rundt, inden vi spiser middag sammen. Jeg glæder mig rigtig meget og tror det bliver en skøn tur :-)

Hov - Kristian er gået i seng og i morgen venter en gang skype med Christine og indvielse af vores nye vaffeljern til en omgang "pumpkin spice latte waffles" med græskar, kaffe og krydderier (opskriften kan ses her), så jeg tror det bliver godnat fra mig også. Fortsat rigtig god weekend hjemme i DK

Hvordan går det så i skolen?

Vi er nu på 4. uge med skolen herovre og synes vi er ved at kunne udtale os på et nogenlunde grundlag.

Ulrik har godt styr på high school. Han møder ind kl 07:40 hver morgen og jeg følger ham som regel op på skolen på gåben mens jeg trækker min cykel og cykler videre på arbejde derfra. Så vi står tidligt op, da vi skal være ude af døren kl 7 for at nå det. Hans skema er biologi, engelsk, tysk, digital photography, frokost, algebra og geometri - hver dag. Direkte adspurgt svarer Ulrik altid at han keder sig bravt, men han er glad, passer sine lektier til punkt og prikke og var endda blevet bedt om at "holde lidt igen" med at række hånden op i tysk!!! Det er ALDRIG nogensinde sket for vores introverte søn før!!! Han er meget glad for digital photography, hvor de pt designer plakater, og har fundet nogle andre at spise frokost med. High school ER en stor mundfuld, men han klarer det med bravour og lader til at blive fagligt udfordret på den rigtig gode måde. 

Middle school er noget af det bedste, der er overgået vores datter! Vi er målløse. I Californien havde middle school et dårligt ry generelt og i boghandlerne er der stribevis af bøger a la "how to survive middle school", hvilket ikke ligefrem havde skruet vores forventninger i vejret. Hun lægger ud med "performing arts" hver dag med en genial lærer, der er professionel skuespiller, hun får ros af sin matematiklærer og scorer vist A+ i det meste - selv social studies. Hendes lektie mængde er meget moderat, og hun er derfor startet til Field Hockey efter skole, fordi hun ellers drev os andre til vanvid med "hvad skal jeg NU lave" hver eftermiddag. Vi har INTET dårligt hørt om skolen endnu overhovedet, og Teresa skal ellers nok brokke sig, hvis det er! 

Sidst men ikke mindst: Luca. Vi har valgt at sætte ham i 3'd grade, selvom han er gammel nok til 4'th. Han skulle liiiige finde ud af det i starten (hans lærer var IKKE imponeret over et score på kun 11 rigtige ud af 50 i en 2 minutters matematik test den første uge, men jeg tror simpelthen ikke drengen havde fattet, at det var på tid). Vi har jo set hans reaktion på store skift før, og ved at det tager lidt tid, før han finder ro til at kunne sidde stille. Jeg har fået en fornuftig snak med hans lærer, men med den raket fart vi ser vores dreng omstille sig, SELV lave lektier, læse rigtig godt på engelsk etc, er vi faktisk ikke så bekymrede. 

Vi håber den gode stime fortsætter, og synes det er fantastisk at se hvordan skolerne i Ann Arbor lader til at være præcis så go'e som de praler med. Direkte adspurgt er alle 3 glade for at være i Michigan, og DET havde vi altså ikke regnet med så hurtigt :-)

På cykel ind til byen

Endnu en lørdag - endnu en "game saturday"..... Denne gang Michigan mod Utah - med dertil hørende trafik kaos. Vi ville gerne ind at dalre rundt i den hyggelige del af byen med butikker, cafeer og Farmers Market, så vi valgte at cykle alle 5. Kristian har fået et par billige genbrugscykler til drengene, Teresa kører på låne cykel og os to voksne valgte at få sendt vores danske cykler herover. 

Det gik rigtig fint omend der var noget kaotisk nede ved stadium, hvor vi var nødt til at trække. 

Første stop: Farmers Market:

Rigtig hyggeligt men en smule dyrt. Det så ud til der var flere Amish familier, men jeg ved jo ikke om de bare havde valgt at klæde sig på til lejligheden. Vi købte lidt tomater mm. samt helt afsindigt velsmagende æblejuice.

Vi gik derefter ind til selve campus og kom forbi adskillige flotte bygninger:

Vi ville bl.a. gerne tjekke museet ud, hvor der skulle være dinosaur skeletter. Vi var der ikke så længe (mest fordi vi gerne ville gemme resten af museet til en dag med bedre tid) men så dette øhm fine billede:

Det er lavet af døde natsværmere, biller og flagermus:

Creepy!!!!!

Vi kom også forbi en boghandel med brugte bøger. Totalt labyrint agtig men som at være med i en film:

Og da vi så var næsten sukkerkolde nåede fandt vi en lille japansk takeaway biks med mad lige efter Ulriks hjerte:

Vi blev betjent af en ældre japansk utrolig høflig herre, der kvitterede med et "Thank  yoøøøøø" (som kun asiatere kan sige det) hver gang vi sagde noget og som vogtede over hver en bid vi tog, mens han fægtede efter hvepse med en fluesmækker. Pænt irriterende men osse lidt sjovt.

Nu er Kristian taget i Aldi (ja - Aldi!) med Teresa, mens drengene og jeg har gjort rent. Jeg sidder ude på terrassen og skriver og kigger på tordenvejr:

Det er ikke så tydeligt at det tordner, men det buldrer jævnligt i baggrunden. 

Om fødselsdag og tøjstil (eller mangel på samme.....)

Hip hip! Sidste fødselsdag er overstået for i år - yngstebarnet blev nemlig 9 år i går. Han blev selvfølgeligt vækket med morgensang og gaver (kl lidt over 6 - gaaaab - jeg havde ellers forsøgt at overtale Ulle til at pjække fra første time, så vi kunne sove lidt længere, men DET var under hans værdighed) og var begejstret som kun Luca kan være det:

Aftenen inden havde vi været i Whole Foods for at købe snacks til at dele ud i skolen. Der er (selvfølgeligt) en "approved snack list" hvor alt, der på nogen måde involverer nødder eller hjemmebag er STRENGT forbudt. Faktisk var det helt umuligt at finde noget som helst på listen inde i super sunde økologiske Whole Foods da der stort set kun var bras som oreos og jello og pringles skrevet på. Men vi fandt da nogle frugt vingummier formet som kaniner (RIP Mrs Beech's Baby Bunny) som Luca syntes var spot on. 

Desværre blev snack uddelingen udsat pga hysterisk hveps i klasselokalet, der nåede at stikke eet af børnene med efterfølgende kaos. 

Udover gaver har Luca ønsket sig en tur på Chuck E Cheese. Her er ungerne i gang med nidkært at tælle poletterne:

Teresa er i gang med at bruge poletterne:

Og Luca vil gøre ALT for at få flere poletter gratis! - også selvom det kræver at man danser med Chuck.....:

I sandhed en festlig fredag aften med pap-pizza og elektronisk inferno!

I overskriften fik jeg nævnt noget om tøjstil, hvilket er inspireret af vores mode interesserede datter og I skal da ikke snydes. Her er hun iført "donut pajama onesie":

og her laber hockey uniform:

Jeg tør dårligt tænke på hvad det bliver næste gang......

Hvad har vi så lært om Ann Arbor på 3 uger?

Det der fylder mest herovre er helt klart vejret. De ELSKER at tale om vejret i Michigan (hvilket muligvis hænger sammen med at man ikke skal stole på en vejrudsigt der går mere end 1/2 dag frem i tiden). Så snart man har så bragt vejret på banen kan man være stensikker på at blive belært om vintrene og hvor kolde de er. Det preller fuldstændig af på folk at vi kommer fra Danmark, hvor det også er svært at komme gennem vinteren, men jeg må da indrømme at jeg tænker en hel del på hvor slemt det egenligt bli'r - men det er jo bare at vente.....

Ann Arbor brøster sig af at være en cykelby, og selv som dansker vil jeg give dem ret. Cykelkulturen er utrolig afslappet forstået sådan at man som cyklist har carte blanche til at køre præcis hvor det passer een, så længe man bare ikke kører som et hasarderet fjols. Jeg har i de forgangne uger kørt utrolig meget på fortove og mod ensretningen uden at møde andet end at folk bare trækker på skulderen og lunter ind til siden. Vejene og cykelstierne er dog generelt i utrolig dårlig stand (prøv at finde Ann Arbor på Google Maps og zoom ind på vejene - de ligner puslespil) og jeg har lært at hvis man tager friske hindbær eller hårdkogte æg med i madpakken - ja så ender man med hindbærmos og æggesalat! 

Stadiummet er byens ubetingede stolthed, og vejene lukker nærmest ned, når der er "game day" - som regel på en lørdag. Alle der har en p-plads eller en forhave el. lign. står klar fra kl mega tidligt og kræver penge for at andre kan parkere:

Der flyver adskillige fly rundt i cirkler om stadium med reklamebannere og er det Universitetets eget hold, der spiller, forvandler byen sig til et gult og blåt inferno. Rimeligt træls når man ikke interesserer sig en klaphat for football!

I Californien blev vi ind i mellem "tjekket ud" af en kolibri, der fløj helt op til hovedet og stod stille i luften og gloede på os. Det har vi så også prøvet med guldsmede nu.... knap så charmerende skulle jeg lige hilse at sige - især når bæstet nærmest er på størrelse med en kolibri - ydrk. 

Nå ja. Ulrik har også lært noget! Nemlig at selvom man på Dennys Diner kan få lov at få gratis cherry flavor i sin sodavand, så smager det ikke super godt blandet med Fanta:

 

Hov - mens jeg har siddet og skrevet, er der kommet gæster, så jeg tror jeg slutter for i dag:

 

Velbekomme egern :-)

Home sweet home

Store flytteweekend er godt overstået og efter 1 1/2 måneds flytten rundt blandt venner, sommerhus og hotel er det ubeskriveligt skønt at være sit helt eget sted. Vi er flyttet ned lige ved siden af hotellet i det såkaldte Briar Cove. Det får lidt blandede reviews på nettet, men har indtil videre stort set kun budt på gode oplevelser. Ja, vi har ikke samme fænomenale udsigt som i Californien, der er syntetisk væg-til-væg tæppe i hele hytten, og vi har et kæmpe grantræ lige ude foran terrassen, men vi føler os SÅ godt tilpas herinde og føler virkeligt vi er kommet hjem.

Vi har bl.a. en lille nabo ude på terrassen, med lang hale og striber ned ad ryggen, som vi har fodret med lidt cornflakes i dag. Det er et totalt nuttet lille jordegern der skynder at gemme sig så snart der kommer et rigtigt egern forbi.

Men nu må jeg hellere vise lidt rundt indenfor. Det aller bedste først - Master bedroom med EGET badeværelse og et walkin closet:

Se DET kan man godt blive små afhængig af skulle jeg hilse at sige (især når man ikke har haft soveværelse i 8!!! år, men har sovet i sin stue). 

Ungerne har eget bad og toilet:

og i hjørnet kan man lige skimte mit nye yndlingsmøbel. Må jeg præsentere "funky vasketøjskurv":

Ja, det er polstret vinyl i 70'er blomster mønster og jeg elsker den - intet mindre!

Ungerne har fået hver deres værelse:

I må lige vente lidt med at se Ulriks endnu. Det skal lige en smule mere på plads. Det er jo i øvrigt en fest at sætte 15 årigt provo barn til at rydde op... Han havde fået at vide at alt hans tøj skulle hænges på bøjler og der går en hel del bøjler til, når der hænges een sok på hver - suk! 

Her er køkkenet (med lidt rester af dagens indkøbsraid til udvidelse af "maskinparken");

Sidst men ikke mindst vores stue og terrasse: 

Vi har været vanvittig gode til at få noget for pengene og har touret genbrugsbutikkerne tynde. Vores aller bedste deal har været 4 solide spisestue stole for i alt 20$. Madrasser og dyner har vi købt nye, men til langt under normal pris i både IKEA og American Freight Store. Og så har jeg via en facebook gruppe kommet i kontakt med Jette, der bor lidt uden for Ann Arbor. Hun har været mere end almindeligt hjælpsom med lån af sofa, cykler og en kommode, som vi har fået transporteret lige til døren. Det varmer altså at møde så meget hjælpsomhed :-)

Nu er vi godt møre (igen...) og weekenden måtte godt lige have været bare een dag længere. Men uanset hvad, så føler vi os bedre og bedre klædt på til at kaste os ud i hverdagen for hver uge, der går.

Farvel hotelværelse

Vi kommer ikke til at savne at lave mad i dit køkken:

Jeg skulle også hilse dig fra Teresa og sige at hun ikke kommer til at længes efter sit sove hul:

 Din udsigt kunne også være bedre:

Men du har givet os et sted at bo relativt uforstyrret og billigt (OG med gratis tøjvask, tørretumbling og kaffe), så vi skilles som venner i morgen.

Nu med lejlighed og bil

Vores hotel dage er snart forbi - og DET er godt nok tiltrængt! Vi kommer ikke til at savne kun at have 4 stole til 5 personer og ej heller de lange aftener tilbage i mørke og tavshed, så ungerne kan få ro til at sove. Men den gratis kaffe automat ville vi trods alt gerne have beholdt ...... ;-)

Jeg pjækkede fra arbejde onsdag (alle mine kolleger er fraværende i mere eller mindre grad, da vi alle er i samme båd og styrter rundt for at få alt det praktiske ifbm en flytning på plads) og så gik maraton dagen ellers i gang. Første stop: Peets Coffee med Luca, mens vi ventede på at hans skole åbnede efter Ulrik og Teresa var afleveret:

Dernæst Leasing Office for at få det aller sidste papir arbejde til lejligheden på plads. Der sad nogle andre derinde og skulle til at i gang med at lave ansøgning, og det var en SKØN fornemmelse at mærke de mange timer brugt hjemme fra DK med lejlighedsjagt, formular udfyldning, Skype samtaler og dokument fremskaffelser, give afkast. Lejligheden skal der nok komme billeder af senere.

Næste stop var posthuset for at melde en post boks til adressen. Direkte videre til State Farm og fikse bil forsikring, men så skulle der altså osse noget mad indenbords inden vi fortsatte ud til bil forhandleren. Kristian har knoklet for at finde en bil, der var stor nok, i OK stand og indenfor budgettet (ca 40.000kr). Det blev en Toyota Sienna fra 2002 og utallige timer tilbragt på bil forhandler hjemmesider, på "carcomplaints.com", og med at nærlæse carfax rapporter. Bilen blev leveret til døren med en fuld tank - det var nu ret sødt af dem, især taget i betragtning af at de havde sat den godt ned i pris i forvejen. Der skal fikses et par småting, men så skulle den ellers være tip top klar og mekanikeren syntes heldigvis også at vi har gjort en god handel.

Vi nåede også lige akkurat i "re use center" efter lamper, et lille bord OG den vildeste funky vasketøjskurv - uuuuuh - inden eftermiddagens afhentning af afkom spredt udover skoledistriktet satte ind. Der skal nok komme billeder af vasketøjskurven men for nu må I nøjes med et billede af Muddi:

Og Muddis nye fætter: Buddi:

Godnat her fra det dunkle hotelværelse....