Første dag som eneboer

Så er resten af familien godt hjemme i DK og det har været skønt at følge med i opdateringerne på facebook om at alle 3 har fået hygget sig med bedstevennerne. Jeg er også ret spændt på at høre, hvad tid de vågner onsdag morgen, da især Luca gik fuldstændig kold i løbet af eftermiddagen og efter sigende var så svær at vække hjemme hos sin ven at han gik i søvne hele vejen tilbage og derefter røg direkte i seng.
Jeg blev hjemme fra arbejde i dag for at lege praktisk gris mm.
Den indre sportsgris blev luftet på en morgenløbetur, hvorefter gør-det-selv-grisen gik i gang med sandpapir på køkkenvæg og badeværelsesdør, der begge så ret hærgede ud. Da begge var blevet slebet og vasket tog indkøbsgrisen over. Men først skulle jeg lige en tur om mobil telefon butikken og have afmeldt Kristians og ungernes abonnementer. Og så var det tid til Berkeley Bowl. Jamen altså. Jeg bliver i så godt humør af den butik. Jeg fyldte vognen med mangoer, lilla grønkål, butternut squash, store fede øko dadler, lækre pølser, gojibær og verdens bedste yoghurt:

Den bedste overraskelse var prisen. Selvom jeg ikke sparede på noget blev det kun lige omkring 100$.
Efter at have slæbt de fulde indkøbsposer op ad bakken, var det tid til at svinge malerrullen. Badeværelsesdøren blev ret pæn igen, hvis jeg selv skal sige det:

Mellem tørringen af hvert lag har jeg fået ungernes værelser helt tomme og rene, jeg har tømt kaminen for aske osv osv. Jeg er langt fra færdig med at få gjort huset helt i orden til udlejeren kommer weekenden og ser det an, fordi det skal reklameres for igen, men nu er det værste vist overstået.

Den indre fashiongris fik også lige stukket trynen frem, så her kan I se mine nye sandaler fra New York:

Sidst men ikke mindst kommer der lige et billede taget af kokkegrisen, der bød på butternutsquash mos med tynde tynde kalvekoteletter til. Øf og velbekomme:

Den sidste lettere kaotiske dag i "det store æble"

Vi var ærlig talt ved at løbe tør for appetit på nye oplevelser under vores sidste hele dag i New York, men vi fik strikket et nogenlunde program sammen. Første stop var "Shoegasm" som vi gik forbi hver eneste gang vi skulle ned til subwayen. Med et så skrabet budget som vi havde præsteret indtil videre havde der ikke været voksen shopping på programmet, meeeeen nu skulle vi jo afsted en dag før beregnet og vi fik også pengene tilbage for den sidste nat, vi ikke skulle leje lejligheden alligevel, og så syntes jeg godt nok det ville have været noget sølle at tilbringe 5 dage i New York uden at komme hjem med så meget som een lille souvenir (jeps - den helt store forsvarstale er kørt godt i stilling)! Det blev til et par aldeles pæne sandaler til undertegnede.
Vi kom også forbi en vinbutik hver dag, hvor Luca måtte slæbes væk hver gang. Hvad kan dog interessere en 6 årig i en vinbutik? En sej dødningehoved flaske med solbriller såmænd:

 Luca er sikker på at den indeholder "sleeping potion" og det kan drengen sådan set godt have ret i ;-)

På anbefaling af Moster tog vi ind til Rockefeller Center for at kigge på Nintendo butikken. Der var 2 etager med fri afbenyttelse af wii's og DS'ere, en lille udstilling af Nintendo gennem tiderne, alverdens merchandise, men ikke nogen toiletter, så vi blev ikke hængende helt så længe som visse medlemmer af familien nok kunne have foretrukket:

 Derfra gik den vilde jagt på offentlige toiletter gennem horder af turister. De gemmer dem godt i centeret,men med lidt hjælp fra en uniformeret vagt fik vi fundet det rigtige sted, og man kunne endda få OK mad, der var til at betale lige i nærheden.

Vi fortsatte videre ned ad 5'th avenue med et lille stop i H&M for at lede efter en badedragt til Teresa, der skal starte skole svømning efter sommerferien. Vi havde ikke heldet med os, da det ikke ligefrem er børnetøj der fylder butikkerne i området. Da vi havde gået længe nok og stiftet bekendtskab med en havregrødsautomat, en Frihedsgudinde klædt mand på pink børnecykel og adskillige angreb af Rexie "You never know, when he'll attack you, Mom", nåede vi frem til Empire State Building. Vi var ikke deroppe men kunne dog se toppen sådan nogenlunde.

Vi manglede stadigt en taske, da det ikke var lykkedes os at holde os under 20kg pr kuffert på vej hertil og vi derfor havde brug for noget ekstra taskeplads at fordele kiloene i. Næste stop blev på grund af dette Chinatown. Føj.
Chinatown i San Francisco er relativt overskuelig og hyggelig med rigtige butikker og priser på alting, stort set ingen biler men derimod sporvogne, der kører ned ad gaderne. Chinatown her var stor og grim med bittesmå smalle butiksbåse fyldt af råbende og anmasende ejere, og hvor der skulle pruttes om alle priser. Vi fik scoret os en rullekuffert til 35$ (håndtaget holdt skam helt til vi næsten var i JFK dagen efter) og tog benene på nakken ned i den første og bedste subway. Vi havde et skift på Union Square og besluttede at stikke hovedet indenfor hos Trader Joes for at slippe for at betale ågerpriser for aftensmad. Der var sandeligt andre, der havde fået samme gode ide! Selvom der var 20 kasser åbne gik køen hele vejen gennem butikken.
Vi slap helskindede ud, vendte næsen hjemad, fik spist og sendt ungerne i de sidste amerikanske karbade for denne omgang. Inden pakkeriet tog over fik vi gået en tur op på Highline Park. Det kan kun anbefales. Flot udsigt, afslappet "familier og turister på aftentur" stemning og lækre is. Det var en rigtig dejlig måde at slutte den sidste dag af på.

 I skrivende stund sidder jeg i luften på vej retur vestpå, mens den resterende del af familien gerne skulle være på vej den modsatte vej. Vi kom godt afsted og jeg nåede lige i sidste øjeblik at få nappet et par billeder af den stemningsfulde lejlighed:

Alt i alt har det været en god tur og en god måde at sige farvel til Californien på, men vores oplevelse havde nok været en anden hvis vi havde kommet direkte fra hverdag i DK, med nogle flere penge på lommen og ikke lige midt i sommervarmen (og myggeplagen - Teresa nåede op på 20+ myggestik og er dybt bekymret for om nogen tror, det er bumser).
(og efter at have slæææææbt al vores bagage ned i subwayen var vi ret enige om, at skulle vi tage til New York igen, så skulle det først være, når der var råd til at køre med taxi i stedet!)

Det gik rigtig fint i lufthavnen og jeg fik krammet ungerne farvel uden nogen tårer fra hverken dem eller mig. Luca kom kun løbende tilbage efter mig 2 gange, hvilket er ret godt gået, da han er ekstremt dårlig til at sige farvel.
Jeg skulle over i en anden terminal bestyret af Delta Airlines. Sikken en spand gammelt l...! Man skulle ud og gå langs vejen for at kommer derover, rulletrapperne virkede ikke og alting var grimt og nedslidt. Service var nærmest ikke eksisterende, men der var da en OK restaurant hvor man kunne købe fornuftig mad og få et glas hvidvin til - der skal jo være nogle fordele ved at rejse selv ;-) Nu sidder jeg i mit sæde efter at have fået trippeltjekket mit boardingpass, fordi de åbenbart havde dobbeltbooket mit sæde og krydser fingre for at jeg ikke når at blive alt for sulten, da den ene sandwich, der er til salg på denne flyvning, ikke ser særskilt lækker ud. Gotta love Delta Airlines!

En "Ind i kroppen oplevelse"

Foerste store oplevelse i dag var at tjekke flybilletterne og finde ud af at det ikke var tirsdag vi skulle flyve men derimod mandag. Pyha - tanken om at staa i JFK med alle vores kufferter og proeve at naa et fly, der var floejet dagen inden...... Det betyder saa ogsaa at vi kun har 2 dage mere i New York. Faktisk goer det os ikke voldsomt meget. Vi er i forvejen saa maette af oplevelser at det naesten har vaeret for meget at skulle forholde sig til endnu et nyt sted - endda et meget varmt sted med alt for mange mennesker. 

Jeg startede dagen med en loebetur langs med vandet og oppe paa Highline Park - et jernbanespor ombygget til park i 2. sals hoejde. Der er ikke bakker i samme omfang som i El Cerrito og det kunne sandelig godt maerkes paa hastigheden. Det var overdrevet fedt at kunne overhale (naesten alle) de andre.

Vi havde planlagt at tage faergen til Staten Island, men foerst skulle vi finde en anden subway station end dem, vi plejer at bruge. Vi gik ind paa en Coffee Shop for at faa noget kaffe og der kom Teresa til at udbryde at hun haabede at hendes "iced chai latte" ville vaere lige saa god som den, hun plejer at faa paa Starbucks. Det var lige foer der blev heeeeelt stille derinde! Ups - det er ikke kun i Berkeley man ikke naevner S-ordet, naar man koeber kaffe andre steder.

Lidt laengere nede ad gaden kom der en butik med svensk bland selv slik. Der var Dumle, skumbananer, lakridser osv osv. Ungerne (og foraeldrene) var helt oppe at koere og vi blev simpelthen NOEDT til at koebe noget slik med. Selv Rexie, der ellers ikke har smagt den slags slik foer, var meget begejstret:

Staten Island faergen er ganske gratis, meget stor, meget orange og sejler omkring 200.000 mennesker fra Manhattan hver eneste dag:

Det er ikke kun fordi faergen er gratis, at den er populaer. Man kommer nemlig forbi hende her paa vejen:

Vi var daarligt kommet over til Staten Island, foer det begyndte at regne. Saa vi koebte noget frokost hos Subway og sad og noed det koelige vejr samt det relativt lille antal turister samme sted hvorefter vi sejlede retur igen.

Naeste stop var Childrens Museum of Manhatten, der pt har en udstilling der hedder "Eat, sleep, play". Det er egentlig et museum for mindre boern, men man kunne komme ind i tarmen:

 hvor man kunne se smaa filmklip fra endoskopier:

 Og gaet selv hvor man kom ud henne i den anden ende........

 Der var en "Royal Flush" toiletstyle enarmet tyveknaegt hvor man ganske paedagogisk kunne laere om, hvordan toilettet boer se ud nede i, naar man har brugt det. Der blev fniset en hel del.
Man kunne pumpe med et mega hjerte og se hvor klam aareforkalkning er osv.

Paa etagen ovenover var der en udstilling om "The Monkey King" - en kinesisk sagn abe. Her ses Luca og Rexie klaedt ud som hhv aben og kejseren:

Da vi langt om laenge var faerdige regnede det i stride stroemme, men der kom dog en lille pause saa vi kunne naa over i Barnes and Nobles. Konceptet med boghandel/starbucks/"bare tag boegerne ned fra hylderne og laes i dem" kunne de godt laere noget af i Danmark. Det er simpelten saa hyggeligt:

Nu er vi vel hjemme i Greenwich Village igen. Kristian er sendt paa renseri med Teresas kjole og skulle gerne have noget aftensmad med tilbage. Aftenen skal bruges paa at slappe af og finde paa hvad man kan bruge den sidste dag i New York paa (der ikke er for dyrt) - tips modtages gerne :-)

Meget bedre end "Build a Bear"

Fredag var det Teresas 10 aars foedselsdag.

Meget mod alle foraeldrenes principper var der ikke koebt nogen gave, da det ville tangere til spild af penge, naar nu foedselaren befandt sig i selve NYC og naar hun derudover besidder et ganske gedigent shoppe-gen. I Danmark tilbragte vi mangen en foedselsdag i Build A Bear butikken ved Tivoli og vi havde da ogsaa snakket om at proeve at finde noget tilsvarende herovre.

Men foerst skulle der morgenmad til. Vi flottede os og spiste paa Bonbonniere, hvor Kate Winslet tilsyneladene har spist i selv samme stol som Teresa sad i (det kan ses paa billedet bagved): 

Spisestedet har vaeret nomineret for bedste morgenmadssted i flere omgange, men ikke desto mindre blev Kristians (ellers ganske udenmaerkede French Toast) lavet ved at nappe et par skiver broed fra en plastikpose paa vaeggen, dumpe dem i en stor spand med piskede aeg og derfra lige smaekke dem paa panden. Det var nok ikke gaaet i Danmark!


Vi satte kursen med subwayen, som vi naesten har luret af. Vi har i hvert fald laert at holde GODT fast, naar den saetter i gang, og vi gaar naesten heller ikke i panik over at holde styr paa 3 boern, naar den er godt fyldt op......


I stedet for Build a Bear blev det "FAO Schwarz", der blev besoegt i dagens anledning. Den ser skuffende lille ud ved siden af alle de andre skyskrabere, men naar man saa kommer ind er der helt vildt stort.
De har simpelthen alt. Her er et par billeder fra Barbie afdelingen.
Grace Kelly:

 Twilight:

 Hunger Games:

Lucas hedeste oenske (alle boern havde faaet 50$ i lommepenge til at bruge i NYC) var dinosaurbamser. Han kiggede laenge paa alle bamser og vi maatte begge etager igennem flere gange. Han endte med en T-rex haanddukke og 2 flyvedinosaur bamser. Vi har haft meget fornoejelse af "Rexie", der angriber uden varsel for at saette taenderne i vores arme og ben resten af dagen.......

Ulrik endte ganske som ventet i Lego afdelingen.
Teresa kiggede oppe og kiggede nede. Vi var i pigeafdelingen flere gange, der blev kigget paa tryllesaet, klistermaerker og neglelakker, men der var ikke rigtig noget, der faldt i hendes smag. Altsaa lige indtil vi fandt dette hjoerne:

 Lav din egen "Muppet"! Der var et fint afkrydsningsskema hvor man kunne vaelge krop, oejne, naese, haar og outfit:

 Inspiration var der masser af:

 Men suk og stoen. Man skulle vente en hel lang time, foer dukken var faerdig. Der var flere ansatte, der stod i butikken og demonstrerede legetoej og flere af dem endte med at kende Luca ret godt mens vi ventede.......
Da der var gaaet noget der foeltes som flere aar for Teresa maatte vi ned at smugkigge. Der var vist stadig lidt vej endnu:

 Men en god gang limpistol fik hurtigt dukken til at begynde at ligne en vaskeaegte Muppet. Her haenger den til den sidste toerring:

 Og endeligt kunne den tages i brug:

Frokosten blev indtaget paa "La Gourmet Hot Dog sur la baenk de Central Park". Hele familien blev maette for 20$:

 Vi svingede forbi "The Conservatory Lake" hvor ungerne var helt vilde for at proeve at sejle med de fjernstyrede baade. Det var nu mest Kristian, der syntes, det var sjovt da vi endeligt fik den lejet - lige indtil Ulrik fandt ud af at han kunne bruge baaden til at jagte aender.:

 Paa vej tilbage var vi et smut forbi Times Square:

Aftensmaden blev endnu en gang mix af faerdigretter/salater/sushi fra det lokale marked, der har priser der ville faa "Mad og Vin" til at ligne en discount butik. Velkommen til Manhattan!
Da vi havde spist gik vi to blokke oestpaa fra vores hus og endte lige foran Magnolie Bakery, hvor foedselsdagskagerne skulle vaelges.

 Mums:

 De blev indtaget til denne udsigt:

Jeg tror nok lige Teresa har haft en god dag - og det har vi andre faktisk ogsaa!

New York, New York

Så ankom Cirkus Frikke langt om længe til østkysten efter en ganske udramatisk og jævnt kedelig flyvetur på 6 timer. Knap så kedeligt var det at slæbe 2 gigantiske kufferter, 2 mega tunge rygsække samt en kæmpe sportstaske, 2 rulletasker og 5x håndbagage ned til subway´en og gennem New Yorks lummervarme gader for at komme frem til stedet, hvor vi skulle bo.

Vi bor I Greenwich Village i et gammelt hus, hvor vi har den ene etage for os selv. Her er super boheme agtigt med stearinlys i kaminen, gamle lysekroner i loftet og tunge røde velourgardiner. Der er desværre ikke aircondition, men vi har haft heldet med os og hedebølgen er lettet, så her ikke er helt ubærligt at være.

Vi har et rimeligt stramt budget med 40$ pr mand pr dag til at dække mad og fornøjelse, men i dag er det faktisk gået ret godt.

Vi kom jo ikke så´n vildt tidligt ud af døren (vi er stadigt på Californien tid), men da det stod ned i stænger det meste af formiddagen, gjorde det egentlig ikke så meget. 

Et must-see har klart været The American Museum of Natural History, da vi havde set "Nat på museet" inden afrejse. Indgangen ligger i direkte forlængelse af subwayen, så det var lidt bizart slet ikke at se New York rigtigt inden vi stod der. Der var STORT!

Udover dinosaur skeletter på stribe (især Luca var nærmest ikke til at slæbe ud af salene igen, da der var alle de skeletter, han har set i sin højtelskede dinosaur bog):

Kunne man også få demonstreret de vidunderlige effekter af vacuum på skumfiduser og barberskum:

Der var "på hovedet" briller og udklædningstøj:

Og så fik vi vist også set udstoppede dyr til at kunne klare os et par år endnu. Det er lidt pebret at komme ind på museet, men vi slap med 10$ pr næse i stedet for 20$, da prisen er "suggested" - dvs man må gerne betale mindre og komme ind alligevel. Jeg havde en lille bitte smule dårlig samvittighed - men kun indtil vi havde spist megadyr og dårlig mad i museets kælder......

Da vi ikke længere kunne holde de mørke sale ud smuttede vi over i Central Park:

Resten af eftermiddagen gik med legepladser og vandkamp (og is og iskaffe) og vi nåede lige akkurat hjem inden en ordentlig gang tordenvejr med voldsomme regnbyer. 

Lidt glimt fra de allersidste dage

De sidste 2 uger er gået alt for stærkt. Der har været meget at forholde sig til. Nogen skulle arbejde en hel del (gæt selv hvem.....), andre skulle pakke alting ned i kufferter, og så var der dem, der havde mange sleepovers både derhjemme og hos andre:

Men vi har allesammen nydt at være inviteret til middag og selv byde på middag de sidste 5 dage i træk. Vi har været til grillmad oppe i Piedmont, hvor der var både jaccuzi og en storebror, der havde en rigtig bue og pil. Luca var helt skeløjet af misundelse:

Og så var der besøg af Pablos forældre, der kørte os rundt til alle deres favorit steder (rimeligt træls at finde ud hvor flot der er lige på den anden side af bugten, når man skal hjem 3 dage senere). Vi var på stranden:

Og tog ud til Tiburon (ikke at forveksle med Thyborøn) hvor man kan erhverve sig en villa til den nette sum af 5 millioner dollars. Til gengæld ligner det så at man bor i Italien:

Der har været et par børnefødselsdage:

Og Kristian og ungerne nåede en tur til The Exploratorium sammen med John:

Og sidst men ikke mindst, har Luca sagt farvel til Emilia. Der blev ikke grædt, men det var meget højtideligt med Luca der gav Emilia en afskeds halskæde mens han var iført sit nye jakkesæt (på legepladsen.... han insisterede stædigt på at få det på)

Nu sidder vi oppe i luften over Californien efter at have været MEGET tidligt oppe (kl 5:15 - gaaaab). Pablos mor kom og hentede os for at køre os ned til toget, men da vi møjsommeligt havde fået læsset alle de tunge kufferter ind i bilen og var på vej ned ad bakken, spurgte hun, om ikke vi lige skulle tage turen helt ud til lufthavnen. Det var altså super sødt af hende. Så vi kom frem i mega god tid og kunne nyde en morgenmadspizza med bacon og røræg i lufthavnen: